tirsdag den 1. maj 2012

Skøn aften på vandet

Nøijh, hvor DEN358 susede afsted på denne skønne tirsdag aften. Jeg tror, vi kom i mål et kvarter før nummer to.
Så smager selv en god øl dobbelt så godt.
Der var syd-østlig vind mellem 3 og 6 meter og store buler. Alle andre slog under land. Formentlig for strømlæ. Vi synes, der var mere vind ude. Det mente DMI foriøvrigt også, og da vi ikke kunne se nogen strøm i startområdet, sejlede vi ud i vinden. Rundede første mærke i ensom majestæt, og resten er - som man siger - historie. Tak for turen...

Hvem var ellers derude? Vi så DEN33, DEN45, DEN88, DEN277, DEN300 og DEN400, ialt syv både.

mandag den 30. april 2012

Klasse Cup

Husk tilmelding til Klasse Cup i Rungsted d. 12 - 13. maj (tidl. Henri Lloyd). Søren Kristensen er baneleder. Der satses på 7 sejladser på kryds/læns baner, og der er selvfølgelig moleøl efter sejladserne. Se iøvrigt NoR på www.kdy.dk

tirsdag den 24. april 2012

Forårsklargøring

Foråret er her næsten. I dag var der solskin og en smule temperaturer. Ikke mange, men dog akkurat nok til at male. Man kan vel sige, at det heldigvis var koldt nok til, at der ikke var ret mange turister parkeret på bådpladsen. Faktisk kunne man holde i nærheden af båden, så værktøjet ikke skulle slæbes alt for langt.
Efter søsætning er der så puslespillet...

Bundmalingen fandt jeg hos den lokale Shipshape til en nogenlunde tålelig pris. 750ml VC17 til 498, men så var den også på tilbud. Har de aftalt den pris i Danmark? I Sverige og Tyskland koster det godt 300 kroner for samme vare, men det er nok bare fordi krisen ikke er nået helt til Danmark endnu.

Til gengæld er den klassiske Custom Marine Polish fra Hempel steget en tier siden sidste år, hvor den iøvrigt også var steget en tier. 149 kroner for en lille dunk polish. Så er den også betalt.

Som vanligt er forårsklargøringen i halv-kulde ikke specielt skønt, og derfor tog jeg igen tid på sagerne. De gode nyheder er, at der er ingen grund til at ærgre sig. Det tager een time at vaske hele båden samt finslibe en smule. Derefter tager det een time at tape vandlinien og male hele bunden. Endelig tager det cirka halvanden time at polere fribordet. Hvis ellers zinken ikke behøver at skiftes, så er skuden klar til søsætning på 3,5 timer.

Det er faktisk dårligere end sidste år.

Lad os så se at komme derud...

fredag den 13. april 2012

Den mytiske læbovs-effekt

Nu hvor vi snart skal på vandet, er her en sjov lille ting, til at få de grå celler i gang. Hvem kender ikke læbovs-effekten? En strøm skævt på vindretningen betyder, at man kan gå højere på den halse, hvor strømmen rammer læ bov. Barnelærdom, ikke sandt?
Mørkeblå: Strøm; Lyseblå: Vind.
Ideen er, at strømmen skubber den lysegrønne båd opad og tættere på mærket, medens den brunlige båd skubbes nedad og længere væk fra mærket. Måske kunne man også sige, at bådens retning ændres af strømmen, således at den relative vindretning ændres. 

På den anden side er der dem, der mener, at når hele oceanet flytter sig, så flyttes de to både præcis lige meget, - som to pinde i vandet. Ergo er læbovs-effekten mere fup en fakta. Andre igen vil mene, at begge både skal sejle på begge halser for at nå topmærket, og at det er et fedt om de læbover på første slags eller andet slag.

Kloge hoveder har diskuteret dette siden firserne og sikkert også før det. Kig eventuelt her for at få gang i cellerne: http://forums.sailinganarchy.com/index.php?showtopic=18931

Hold dig endelig ikke tilbage for at kommentere... Læbovs-effekten, myte eller sandhed?

fredag den 6. april 2012

Venice revisited

While we still have freezing temperatures at night, - here's a few shots from Paolo sailing the 194 in Venice waters.
Northerners?
Apparently it is not that warm down there, or is it a case of overdressing :-D
 
Heavy weather
Whatever the case it looks like a great place to be right now. They have waves and heavy wind...
Quiet
... AND they have soft winds and flat water. I wonder what the temperature really is on these shots.
Kite's up
Ahh yeah! Thanx for sharing Paolo. Hopefully we will soon be able to take photos like that off the coast of Copenhagen.

onsdag den 28. marts 2012

Check søventilerne

Lige siden jeg var knægt har jeg måttet høre på gamle og forfærdelige historier om defekte søventiler. Det har været så galt, at jeg endda selv har skiftet sådanne for at blive denne ur-angst kvit.
Storsejlet har ikke taget skade
I dag modtog jeg så disse billeder, som klart og tydeligt viser, at der er tale om en sund ur-angst. Der skal dæleme lænses hurtigt for at klare den der situation uden lift af een eller anden slags.
Men resten er neddykket
Mange tak (?) til Lars Rangaard for de uhyggelige billeder, som jeg egentlig helst havde været foruden. Min bådpusher gnider sig allerede i hænderne ved tanken om nye og stærkere angstanfald.

OPDATERING: Båden er hævet, og det var IKKE som først antaget en defekt søventil. Der var simpelthen lagt så meget grej i forkøjen, at vandet kunne løbe baglæns ind gennem toilettet.

søndag den 25. marts 2012

Forårsopdatering

Marts måned er snart forbi. Forårssæsonen står for døren med klargøring, søsætning og endelig årets første sejlads.


Bestyrelsen mødtes forleden, og vi identificerede en håndfuld datoer, som er vigtige for 101 sejlere. Datoerne er lagt i kalenderen, som kan ses i venstre side af skærmen. Mere følger om de allervigtigste datoer.

Har vi glemt en dato, så send mig endelig en mail, eller læg en kommentar på sitet. Så opdaterer vi kalenderen snarest.

Mangler du 101-ting? Kasketter, sweatshirts, iPadcover eller dameundertøj med 101 tryk, så klik på shop i menuen herover. De fleste ting leveres med almindelig post på max een håndfuld dage.

torsdag den 22. marts 2012

kontingent 2012


Kære 101 sejler.

Med forårets komme står endnu en sejlsæson for døren, og dermed er det tid for kontingentbetaling for den nye sæson. 

Kontingentet er uændret kr. 400,- pr. båd.

Bemærk venligst at rettidig betaling giver ret til at deltage i klassens DM som afholdes i eftersommeren, samt alle andre arrangementer i klubbens regi.

Beløbet bedes indbetalt  inden 1/4 2011,  ved bankoverførsel til

Reg.nr.   1551
Kontonr. 4182521752

I tekstfeltet angives sejlnr og skippers navn.

Med ønske om en forrygende sejlsæson......

Med venlig hilsen

Peter Noes Egeberg

torsdag den 8. marts 2012

Louis Schnakenburg

Louis Schnakenburg, een af de mest aktive og afholdte 101 sejlere gennem tiderne, er pludselig gået bort. Vores tanker går til Kisser og familien.
Louis i sit es.
 Æret være hans minde.

Medens vi venter på forår

Medens sneen daler ned, og vi venter på forår, kan man jo altid sejle en tur på nettet. Der faldt jeg lige over denneher:

Her er nogle flere detaljer og video. Den ligner jo noget, som man har set før, men hvad er det nu lige helt præcist den ligner? Må man virkelig kopiere så meget?