Det startede i Skovshoved til Worlds 101 open international 8-12 august 1978. Det var det første af slagsen, hvor 101 sejlere var samlet fra hele verden. Undertegnede var sejlet som gast fra Horsens i D31 Sibonga. Som Jysk teenager, der første gang skule deltage i et internationalt stævne, var jeg meget benovet over det setup, vi blev mødt med i Skovshoved.
Jørgen Juul Rasmussen, rettighedsmanden og indpisker til 101, havde gjort et kæmpe stykke arbejde for at markere, at dette stævne var samlingspunktet for alle 101 sejlere. Der kom også sejlere fra nær og fjern, og så vidt jeg huske var der deltagere fra foruden de nordiske lande, Tyskland, England, Holland, Schweiz, Frankrig og USA.
Aphrodite 101 var en helt ny stil i dansk sejlsport, og med de meget smukke linier, de gode sejlegenskaber og meget PR, fik dette stævne uhyre meget attention i dansk sejlsport.
I det 34 båds store felt deltog 5 sejlmagerteams samt konstruktøren selv, forstærket med folk fra tegnestuen.
Det sociale arrangement var spektakulært. Et overflødighedshorn af begivenheder, der stod fuldt mål med sejladserne.
Reception på orlogsmuseet.
Reception på Tuborg på øverste sal.
Festmiddag privat i Jørgen Juul Rasmussens privatvilla på Strandvejen med Kansas City Stombers i et kæmpetelt.
Alt sponsoret af et kæmpe udbud af sponsorer.
I det endelige resultatet levede profferne op til deres favoritværdighed og Poul Richard Høj vandt med Valdemar Bandelovski, Ib Ussing Andersen og Henrik Søderlund på de efterfølgende pladser. Sibonga blev nummer 5, og vi havde det helt godt med en placering lige efter de professionelle.
Det forudgående er "from top of my head". Skulle der være uoverensstemmelser må i bære over.
Sibonga sejlede efterfølgende i 9 mesterskaber, og det var altid sommerens højdepunkt at skulle være sammen med alle jer 101 sejlere til DM dysten. Ved en gennemgang af 101 klubbens medlemmer (Red: omkring 2002), finder jeg mange navne fra min tid i klubben.
Det er jo yderst hyggeligt med kontinuitet, men for at klassen kan fortsætte er det nødvendigt med nyt blod. De gamle tusser kan ikke holde evigt, og med unge og meget gerne også skarpe
kapsejlere med i klubben, vil det styrke overlevelsen af klassen.
Jeg foreslår at vedlagte uddeles, til en person
"der gør et arbejde for Aphrodite klassens fortsatte eksistens og gerne forøgelse, specielt igennem tilførsel af foryngelse og kapsejladsmæssig kapacitet."
Det kunne måske blive en "vandrebluse", såfremt blusen holder. Der er trods alt 25 år og flittigt brugt de første 10 år.
Sejler hilsen Søren Klint Sibonga Horsens.
New Blood, historisk |
||
2008, Hornbæk | Jesper Froda, DEN15 | Jesper modtog New Blood prisen for at have tilført klassen god energi og unge kræfter. Med prisen fulgte 1 x Lopolight interieur lys og 3 x diodelygter, sponseret af Lopolight. |
2007, Rungsted | Johan Mönster-Svendsen, DEN11 | Johan modtog New Blood prisen for den flotte indsats at have sejlet DM kun med gaster "af egen avl". |
2006, Sletten | Lars Gottfredsen, DEN400 | Lars modtog New Blood prisen for at tilføre klassen ny og ung energi. |
2005, Sletten | Anders Toft, DEN340 | Anders modtog New Blood prisen for at overraske alt og alle med ny båd og ny fart. |
2004, Lynetten | Karsten Petersen, DEN52 | Karsten modtog New Blood prisen for sin store andel i arbejdet med fornyelsesrapporten. |
2003, Hornbæk | Rolf Andersen, NOR1609 | Rolf modtog New Blood for sin utrolige iver efter at sejle 101 inklusive singlehand over kattegat for at deltage i DM år efter år. |
2002, Skovshoved | Paul Vang, DEN158 | Paul (nybagt 101 ejer) modtog New Blood for at bringe ny og god energi ind i klassen. |