fredag den 17. september 2010

101 Open International

Der blev sejlet ræs i den forgangne weekend. Tolv både dystede om det åbne danske mesterskab i Aphrodite 101. Efter to heftige dage med hele ni skønne baner var der ingen tvivl om, at DEN400 var hurtigst. Otte førstepladser og en enkelt andenplads lader ikke megen tvivl tilbage. Stort tillykke; Det så flot ud.


På billedet: Lars Gottfredsen, Jesper Kjer, Jørgen Melchior og Anders Fisker ved præmieoverrækkelsen.

Desuden STOR tak til SKS for nogle fantastisk gode baner og et i det hele taget særdeles velgennemført stævne med god stemning, fantastisk forplejning og i det hele taget super styr på det hele. Det var rigtig dejligt "bare" at kunne sejle, når fornemmelsen hele tiden var, at stævnet var i de helt rigtige hænder.

Afslutningsvis skal der (naturligvis) også lyde en stor tak til vore sponsorer: ShipShape, John Mast, UK sails, Lopolight,  Gant Hørsholm og Columbus Marine, som alle har bidraget til at gøre vores klubmesterskab endnu bedre.

Resultater, billeder og beretning følger... i næste afsnit af...

Morten

søndag den 15. august 2010

Tilmeldingerne strømmer ind til DM

Men vi skal være flere... du kan selv være med til at bestemme, hvad han klapper af...



Morten

torsdag den 5. august 2010

DEN254 for spiler

Som jeg sagde til bestyrelsen sidste år: "Der er alt for lidt 101 materiale på nettet." Derefter oprettede jeg en konto på flickr til billeder. Den kan ses her. Derefter blev der lidt stille.

Forleden dumpede der så en film ind ad brevsprækken; Den har jeg nu smækket på youtube, så man kan se en sejlene 101 udefra. (Der er jo allerede billeder indefra jvf filmen fra Fyn Rundt i firserne).

Tak til Peter Meder fra DEN254 for filmen, som kan ses herunder.



Jeg har måske nævnt det før, men det er altså en ualmindelig smuk båd :-D
(Kendere vil vide nogenlunde, hvor vi er i landet baseret på ølmærket)

Morten

onsdag den 4. august 2010

IOI Open International

33rd 101 Open International, Flyer

33rd 101 Open International, NOR

Tilmelding kan også ske - ONLINE - via NOR linket. Bemærk prisen er inklusiv morgenmad, frokost og moleøl, så der er tale om et virkeligt godt tilbud... To dages underholdning med halvpension for kr220 per person er uhørt billigt i dagens danmark.

Skal du i stemning, så kig under Championship (i menuen) og find linket til beretningen fra sidste DM; Og året før, og året før, og året f....

Husk!!! IOIeren er en klassebåd. Dansk Sejlunion øger fra i år fokus på overholdelse af klasseregler. En IOI skal være en IOI, ligesom en Formel1 skal være en Formel1. Der vil ske kontrolmåling af tilfældigt udvalgte både til DM, ligesom vi planlægger at finde en håndfuld mål, som vi nemt kan checke på alle både. Mindre afvigelse vil  medføre påtale og krav om udbedring inden næste sejlads. Større afvigelser kan medføre diskvalifikation.

Det er naturligvis skippers ansvar, at båden overholder de klasseregler, hvortil der er udstedt klassebevis.

Vi ses derude,

Morten

tirsdag den 3. august 2010

Anden halvleg og moleøl

Så skal vi til det igen. Ferien er heldigvis forbi, så vi endelig kan komme til at sejle kapsejlads igen. Ja, ikke at der er noget galt med en ferietur i en 101. Slet ikke. Bare man kunne slippe for bøvlet med at slæbe hængekøjer, genakkere, bomtelte, gummibåde, fiskegrej, grill, elkogere, køleboxe og hvad ved jeg ud af båden igen. Hvorfor er alle disse ting ikke skrevet ind i klassereglerne :-D

Som annonceret i kalenderen, sørger klubben for en moleøl efter dagens sejlads. Kig efter det store 101 flag for at finde dem.

Om ikke ret lang tid skal vi sejle DM, bedre kendt som IOI Open International. Mere info om dette meget snart - her på siden og i din mailbox.

Husk!!! IOIeren er en klassebåd. Dansk Sejlunion øger fra i år fokus på overholdelse af klasseregler. En IOI skal være en IOI, ligesom en Formel1 skal være en Formel1. Der vil ske kontrolmåling af tilfældigt udvalgte både til DM, ligesom vi planlægger at finde en håndfuld mål, som vi nemt kan checke på alle både. Mindre afvigelse vil  medføre påtale og krav om udbedring inden næste sejlads. Større afvigelser kan medføre diskvalifikation.

Det er naturligvis skippers ansvar, at båden overholder de klasseregler, hvortil der er udstedt klassebevis.

Vi ses derude,

Morten

mandag den 28. juni 2010

DEN300, løbsvinder i Sjælland Rundt

Jeg kom desværre ikke Sjælland Rundt i år, selvom jeg havde pakket tasken. Andre gjorde det meget bedre. DEN300 kom flot rundt. Ikke bare kom de ind som første båd i deres løb, næh de vinder simpelthen også løbet på præmietid. Se det er noget, vi kan lide. Flere 101ere forrest i feltet. Tillykke.

Morten

søndag den 27. juni 2010

The 33rd 101 Open International

Skovshoved Sejlklub og Club 101 inviterer til det 33. internationale klassemesterskab; Arrangementet er sat til 11-12 september, og det foregår i Skovshoved. Mere info følger naturligvis, men indtil da... klik her:

33rd 101 Open International

Morten

mandag den 21. juni 2010

The 11th 101 World Cup, Yacht Club Bregenz, Bodensee

21/6-2010, Morten
From Klaus-Peter Stengele, 101 Fleet Captain on Bodensee, I have received an invitation to the 11th World Cup. This year it is held by Yacht Club Bregenz. Please have a look at the invitation and further details here:

11th World Cup

It would be great to have a danish team in the cup.

Morten

mandag den 14. juni 2010

Fyn cup 2010

Fra Karsten på DEN52 har jeg modtaget denne superfede beretning fra Fyn Cup.

Klik for Fyn Cup med DEN52

UTROLIGT!!! Jeg har lige opdaget endnu en beretning fra Fyn Cup. Denne gang er det DEN15, som er på banen med søfoklaringer... Sjovt at "se" en sejlads fra to konkurrerende vinkler.

Klik her for Fyn Cup med DEN15

... eller skal vi omdøbe den til Fun Cup?? Det lader da til, at det var en fed sejlads ihvertfald.

Morten

mandag den 7. juni 2010

Sjælland Rundt

Vi er nogle stykker som gerne vil Sjælland Rundt, der er pt. 3 101’ere tilmeldt.
Når vi op på 5 både så får vi vores eget løb.

Vi har drøftet hvorledes vi kan gøre sejladsen endnu sjovere bl.a. ved at lave en SMS kæde i vores løb hvor bådende melder passagetider samt et par korte historier.Så kom ud af busken og vær med til en dejlig lang og sjov sejlads.

Hvis du ikke har en båd så mangler jeg besætning.

Sejlerhilsner,

Jan Møller

DEN-323