Læs mere ovre på www.minbaad.dk
tirsdag den 24. december 2013
101 singlehand rundt om Fyn
Jan Møller tog turen rundt om Fyn. Singlehand. Det blev ikke til en førsteplads, men nummer 8 ud af knap 100 er da heller ikke skidt i sådan en lidt ældre konstruktion.
mandag den 9. december 2013
En flot båd
En meget, meget flot og meget moderne udseende 101!
Kig godt efter på billedet. Der er mange detaljer, som smager af båd fra dette årtusinde. Er der nogen, som vil gætte på bådens oprindelse... skal vi sige tid, sted og anvendelse?
Wauw! |
lørdag den 23. november 2013
Vaavud
Nogle ret kløgtige danskere har formået at få en fantastisk sejlergadget sat i produktion. Der er desværre ikke tale om en lader, og det er heller ikke en antenneforstærker. Det er "kun" en handy vindmåler.
Som en jollesejler sagde forleden: Det er da den perfekte julegave til de dersens vindforskrækkede 101 sejlere. Hermed er ideen videregivet.
Læs mere her: www.vaavud.com
Som en jollesejler sagde forleden: Det er da den perfekte julegave til de dersens vindforskrækkede 101 sejlere. Hermed er ideen videregivet.
Læs mere her: www.vaavud.com
onsdag den 13. november 2013
Romtønde-trækningen
I mandags blev der trukket lod om en tønde rom blandt dem, der har besvaret bestyrelsens spørgsskema.
Lars Gottfredsen var lykkens... ehm... Lars tog et nummer fra kurven, og den heldige vinder er:
Jan G. Svendsen, DEN33! Tillykke. Den kan sikkert monteres et sted i nærheden af skippers normale plads. Der vil den også vægtmæssigt gøre sig godt på den måde, at vi andre også får glæde af den.
"Lars Lykke" |
Vinderen er DEN33 |
mandag den 7. oktober 2013
Brev fra Formanden
Kære medlem af 101-klubben,
Vi har behov for dit engagement!
Jeg skriver til dig i min egenskab af ny formand for 101-klubben. Selv er jeg ejer af DEN 254, ”Mikkel”, som jeg købte af Peter Meder sidste år. Jeg har tidligere sejlet sammen med Einar Neergaard i DEN 334, ”Pikant”, så 101’eren i sig selv var ikke et nyt bekendtskab.
Naturligvis meldte jeg mig også straks ind i 101-klubben – og sad kort efter i bestyrelsen.
Efter mit første år som medlem, sidder jeg tilbage med den opfattelse, at enten skal vi som klub gøre meget mere – eller også kan vi ligeså godt lukke 101-klubben og dermed endnu et farvel til en aktiv dansk klassebåd.
Det ville være synd for 101’eren som bådtype – og de mange 101-ejere – hvis 101-klubben gik hen og døde, men ser vi på realiteterne, så taler de deres tydelige sprog: 10 både mødte op til DM i Nivå 2012 (i et område hvor der, inden for 5 sømil, ligger over 25 101’ere). Til DM i Rungsted i år kom der så 4 (fire!) 101’ere. Vinterarrangementet, ja der var to tilmeldinger ud over bestyrelsen – og mere er der sådan set ikke sket.
Skæver vi derimod til bådklasser som Knarren – så er der masser af aktivitet og opbakning – og måske på grund af netop det forhold, så handles en brugt Knarr i dag til højere priser end en brugt 101’er. Folk der køber båd i dag – de skeler enten til komfort med fuld ståhøjde (og det kan en 101’er ikke tilbyde meget af) – eller til en aktiv klasse!
Kan vi genskabe en aktiv klasse omkring 101’eren, så øger vi ikke bare vore muligheder for at trække nyt blod til klassen og dermed sikre dens overlevelse og beståen, men vi sikrer også værdien af vore egne både.
Derfor besluttede jeg, at takke ja til valget som formand, og give det ét år for at se, om det er muligt atter at skabe fremgang i 101-klubben.
Vi har i den nye bestyrelse behov for jeres opbakning som medlemmer, til aktivt at støtte op omkring
foreningen og dens aktiviteter.
Fra bestyrelsens side vil vi i det kommende år forsøge ikke alene at sætte fokus på klubbens aktiviteter,
men også at sørge for en bedre og tættere kommunikation med medlemmerne i håbet om at dette øger
tilslutningen til aktiviteterne. Vi ønsker også at sætte fokus på de mange 101’ere der må findes spredt ud over de danske havne – og ikke blot de 25 både der findes omkring Rungsted.
Foreningen har aktuelt en god økonomi og bestyrelsen er indstillet på, at anvende en del af formuen til at sætte gang i aktiviteter, som kan være med til at løfte klubben. Imidlertid ønsker vi heller ikke bevidstløst at sætte gang i en lang række initiativer, som måske ikke er det I efterspørger som medlemmer.
Vi vil gerne høre din mening og dine forslag!
Hvad skal der til, for at du som medlem deltager aktivt i 101-klubben?
Det vil vi gerne vide i bestyrelsen. Det er derfor vores håb, at du vil have ulejlighed med at besvare det
vedhæftede spørgeskema. Og sidder du og brænder inde med andre gode råd eller ønsker til 101-klubben – som ikke er inkluderet i spørgeskemaet så lad os endelig høre fra dig!
Vind en egetræstønde med årgangsrom!
Vi vil gerne høre fra dig senest den 27. oktober. Bestyrelsen holder møde dagen efter deadline – og vi vil hurtigt komme tilbage til jer med resultatet af jeres ønsker. Blandt de indkomne besvarelser trækker vi lod om en egetræstønde med en god årgangsrom – den vil helt sikkert sprede en god stemning i din 101’er.
På bestyrelsens vegne,
Bent Benemann Bischoff
Formand for 101-klubben
Mobil: 40 27 14 50
Email: formand101klub snabela gmail punktum com
Link til spørgeskema.
torsdag den 19. september 2013
Thiele Cup
onsdag den 28. august 2013
Aftenmatch
Der blev - som vanligt - sejlet aftenmatch i går, tirsdag, ud for Rungsted. Der var mange flere både på vandet end til vores DM, som jo altså endte som et klubmesterskab. Den nykårede klubmester, DEN277, vandt i overbevisende stil, selvom vi fik lavet et par gode slag på sidste kryds. Det var faktisk lige ved at blive rigtig spændende. Jeg var ombord på DEN358, og vi havde en skøn aften i spændende vind og lækkert solskin.
Aftenen bød på flere interessante oplevelser, men een enkelt vil jeg dele. Balancen! I den forholdsvis lette luft havde vi to mand på kanten og to i cockpittet, og hvad betyder så egentlig balancen? Tjah. Jeg tror egentlig ikke, at en Aphrodite skal sejles fladt, men... vi observerede en fartforskel på 0,1-0,2 knob ved at jeg flyttede fra læ til luv kistebænk.
Regne, regne. Banen var cirka 4,5 sømil. Det tager 0,9 time ved 5 knob. Forskellen på at sejle 4,9 og 5,1 knob giver så en forskel i sejltid på knap 2 minutter. Mere end rigeligt til at være afgørende. Pyhada.
Meget skeptiske var vi, Lars og undertegnede. Forskellen i krængning var ikke over 5 grader, så vi var mest tilbøjelige til at mene, det var små ændringer i vind og sø. Jeg gentog experimentet mindst tyve gange, og det skete stort set hver gang. Meget interessant. Og hvad var så vinklen, der var optimal? Joeh ser du, - man skulle nok have været der. Tihi.
Aftenmatch i Rungsted |

mandag den 26. august 2013
Generalforsamling
Husk det nu! Der er generalforsamling på onsdag. Se detaljerne længere nede af siden. Lad os håbe, der kommer nogle aktive sejlere, som har lyst til at diskutere, hvordan vi får flere både på vandet.
tirsdag den 20. august 2013
Ny Mester
Årets klubmesterskab var en noget tam affære. Det skyldes dog ikke hverken omgivelserne eller arrangøren. Omgivelserne var i orden. Stævnet foregik nemlig i Rungsted, og der er er både plads og faciliteter samt dejlig krapsø, strøm og springende vinde. Arrangøren var KDY, og de havde sat alle sejl til for at få et godt stævne med hele fem bådklasser. Stemningen var i top, og afviklingen af stævnet var tæt på spitzenklasse.
Hvor er så problemet? Sølle fire (4) både stillede op. Fire! Det er jo helt patetisk. Det må være svært ikke at blive ramt af apati i bestyrelsen. De har sq brug for lidt mere opbakning i den der bestyrelse.
Når det er sagt, så havde vi 6 gode sejladser med et ubegribeligt højt niveau... især af kollisioner. På førstedagen var der mindst tre. Andendagen gik lidt bedre. Jeg gad vide, om man kan konkludere noget på det. Nå, vi lader billedet stå et øjeblik.
Stort tak til KDY for et fremragende arrangement. Der var masser af moleøl, grillpølser og hygge og så var der ovenikøbet masser af lækker kapsejlads.
Åhh, resultaterne... Årets 101 klubmesterskab blev vundet af DEN277 fulgt af DEN304, DEN358 og som rosinen i den ikke særlig lange pølseende DEN50.
Jeg håber vi bliver lidt flere næste år, og dermed mener jeg sq ikke 5 eller 6 både.
Gun |

onsdag den 7. august 2013
Indkaldelse til generalforsamling
Hermed indkaldes der til ordinær generalforsamling for Club 101 Denmark.
Generalforsamlingen afholdes den. 28. august kl. 1830 på bro 7, Rungsted Havn.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen og en suppleant
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
8. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet under punkt 5 skal være formanden i hænde senest een uge inden generalforsamlingen. Indkomne forslag offentliggøres på klubbens hjemmeside senest tre dage inden generalforsamlingen.
mandag den 1. juli 2013
101 International Open 2013
The 101 international Open is the Open Danish Championship, and it will be held with X99, Knarr, J80 and possibly one or two other boat classes.
Registration is open. Transfer DKK600,- to Club 101 before the 15th of juli, and your spot is reserved.
UPDATE: Details here.
Registration is open. Transfer DKK600,- to Club 101 before the 15th of juli, and your spot is reserved.
UPDATE: Details here.
tirsdag den 21. maj 2013
Meanwhile
Der meldes om kraftig tåge på Øresund denne tirsdag; Derfor dette indslag fra en kapsejlads i et parallelt univers.
Eller som man siger: Meanwhile in another galaxy...
Aphrodite 101 DEN9, DEN45 & DEN48 in close race |
onsdag den 1. maj 2013
Blåt vand og blå cola
Så kom da endelig dagen... Sidste tirsdag var det for blæsende og koldt, så der drak vi bare en øl. I går var der kun frisk vind og kølige temperaturer, så der var ingen undskyldning for at blive inde. Jeg havde fornøjelsen at være ombord på DEN358, og her er udsigten på en lænser.
Flot ser det ud, men varmt var det ærlig talt ikke; Heller ikke selvom jeg hev i snore. Banen var iøvrigt to omgange på en dejlig lang op-ned bane med vind fra det vest nordvestlige hjørne. Der var hele ni både på vandet; Klart det største felt, og klart det sjoveste felt med ægte klasseræs hele vejen rundt. Sejl 101, det er fedt! Store smil over hele linien... Skønt at være i gang, skønt at have en vandtæt telefon med på dæk, skønt at smage en lunken blå cola efter endt gerning.
Den knapt så Svedige Sild, brrrr... |
fredag den 26. april 2013
Forårsklargøring, take two
Alt for mange 101ere er stadig på land. Nogle endda med mast på. Så kan man sidde der og lade som om, men det er altså ikke helt det samme. Bådene skal ned i vandet, sejlerne skal ned i bådene, og så skal bådene ud på havet. Her er en frisk tidsmåling på forårsklargøring:
0,5t Vask af fribord i Ajax
0,5t Vask af bund i Ajax
0,5t Finslibning af bund
1,0t Polering af fribord
1,0t Maling af bund incl tape
0,5t skift af zink
----------
4,0t ialt
==========
Sese, det er slet ikke så slemt! Ajax? Javel, det virker fint. Jeg tog det med for en sikkerheds skyld, og det var godt, for proppen på den extravagant dyre boatshampoo lod sig ikke løsne. Derfor blev det Ajax, som koster flere størrelsesordner mindre. Iøvrigt har de fundet på, at man skal have to bådshampoos, som begge koster det blege. Først skal man vaske med preshampoo, og dernæst skal man så vaske med shampoo med voks. Næste år skal den vel også have balsam?!
Jeg kan jo ikke løbe fra billedet. Min båd er også på land, - ganske få timer endnu, og så er det også slut. Så skal jeg på vandet. Både er ganske vist sikrere på land, men det er jo altså ikke det, de er beregnet til.
Og parkeringen? Den gik faktisk godt. Hvis man er tidligt nok på havnen kan man finde sig en god plads; Kommer man derned ved tolvtiden er der kaos, og man skal ikke forvente, at de pelsklædte frokost-turister udviser tålmodighed med de dersens sejlere i blå overalls.
0,5t Vask af fribord i Ajax
0,5t Vask af bund i Ajax
0,5t Finslibning af bund
1,0t Polering af fribord
1,0t Maling af bund incl tape
0,5t skift af zink
----------
4,0t ialt
==========
Sese, det er slet ikke så slemt! Ajax? Javel, det virker fint. Jeg tog det med for en sikkerheds skyld, og det var godt, for proppen på den extravagant dyre boatshampoo lod sig ikke løsne. Derfor blev det Ajax, som koster flere størrelsesordner mindre. Iøvrigt har de fundet på, at man skal have to bådshampoos, som begge koster det blege. Først skal man vaske med preshampoo, og dernæst skal man så vaske med shampoo med voks. Næste år skal den vel også have balsam?!
Solskin ombord |
Og parkeringen? Den gik faktisk godt. Hvis man er tidligt nok på havnen kan man finde sig en god plads; Kommer man derned ved tolvtiden er der kaos, og man skal ikke forvente, at de pelsklædte frokost-turister udviser tålmodighed med de dersens sejlere i blå overalls.
søndag den 14. april 2013
Forårsklargøring på 3 timer
I dag er det vis første gang i år at meteorologerne har lovet tålelige temperaturer. 10-15 grader! Hurraaa... Lige nu er der 2 grader, så det er alt for koldt til at smøre kemiske vidundermidler på både. Ikke desto mindre må det jo komme snart. Foråret.
For ligesom at gøre forårsklargøringen mere spiselig, har jeg taget tid på det, og her følger sidste års resultat:
Det tager een time at vaske hele båden samt finslibe en smule. Derefter tager det een time at tape vandlinien og male hele bunden. Endelig tager det cirka halvanden time at polere fribordet. Hvis ellers zinken ikke behøver at skiftes, så er skuden klar til søsætning på 3,5 timer.
Det er desværre ikke helt godt nok! Ihvertfald ikke i Rungsted, for Rungsted Havn har indført 3-timers parkering. 3-timers parkeringen gælder dog - indtil videre - kun den øst-vestlige vej bag ved restauranterne.
Der skal pudses og poleres |

torsdag den 4. april 2013
Medens vi venter
Medens vi venter på at sneen smelter...
Næsten som at være der selv, men også kun næsten.
onsdag den 27. marts 2013
Har du betalt licens?
Hvis du vil sejle kapsejlads i 2013 - en gang når sneen smelter - så husk at betale din kapsejladslicens. I danmark er det nemlig sådan, at selv amatører skal købe licens til at sejle kapsejlads.
Formuleringen er noget firkantet: "Kapsejladslicensen giver ret til at deltage i kapsejladser afviklet efter kapsejladsreglerne". Det er selvfølgelig noget vrøvl. Selvfølgelig kan man sejle kapsejlads efter reglerne uden at have betalt licens til DS, - bare ikke i DS regi.
Man kan argumentere for, at DS yder et kæmpe arbejde med uddannelse af dommere og målere, administration af klassebeviser og målebreve samt at DS støtter såvel bredden som eliten. Desuden får man for pengene tilsendt den aktuelle regelbog. Det er faktisk alt sammen fint og godt.
Det virker bare lidt underligt, at amatører skal have licens. Er vi så ikke længere rigtige amatører? I dette land ynder vi at hylde demokratiske principper og det frie valg; Alligevel har vi monopoliseret licensudstedelsen til kapsejlads, ikke bare for proffer. Hvorom alting er: Hvis du vil sejle kapsejlads, er der ingen vej udenom... log ind på websejler og betal. Det koster kr250,-

onsdag den 20. marts 2013
Aphrodite 101 og de nye DH-mål
For os, der ikke sejler i Rungsted og omegn, og som derfor må sejle i løb med andre bådtyper, er det altid interessant, når DH-målene bliver ændret. Jeg har prøvet at beregne de nye DH2013 mål for nogle typiske konkurrenter og sammenlignet dem med DH2012. Jeg har set på den generelle sømiletid GPH, som bruges til de fleste distancekapsejladser.
For eksempel skulle en BB 10 sidste år sejle 10 s hurtigere pr. sømil end en 101. I år skal en BB 10 sejle 11,8 s hurtigere pr. sømil. Det vil sige at 101'erens mål er forbedret med 1,8 i forhold til BB 10.
DH 2012 og 2013 |
Som det ses, har 101'eren fået et lidt forbedret mål i forhold til de fleste af konkurrenterne. Så det er bare med at komme ud på banerne!
Med sejlerhilsen
Karsten Bank Petersen, DEN 52
fredag den 8. marts 2013
Aphrodite 101 historien i billeder
Fra den tidligere formand (Kisser Schnakenburg) arvede jeg tonsvis af historisk materiale, som p.t. ligger i min kælder uden at gøre nogen gavn. Det har længe ærgret mig, at alle disse "ting" var hemmelige, og at de simpelthen går til. Formulder. Jeg kan sføli altid dyrke champignon i jordbunken i kælderen;
Champignonerne kan sikkert sælges i en helsebutik under navnet Aphrodites Magic Mushrooms, men jeg synes nu hellere, at sagerne skal digitaliseres til glæde for andre sejlere, men hvordan...
Well, det er langt fra komplet, men nu er jeg da begyndt... Se bare her: aphrodite-101.tumblr.com
Ja, det er på engelsk, for der er jo Aphroditer over hele verden; De blev angiveligt endda bygget i England en kort overgang.
Har du historiske billeder, som passer ind i beretningen, så smid dem endelig til mig på en mail. Det kommer sikkert til at tage år, før jeg er færdig, men det er et sjovt lille hyggeprojekt, og det sidder som link nede til højre på denne side, så man altid kan se, om der er kommet nyt til...

fredag den 1. marts 2013
Fredagsbilledet
Så er det fredag, og det er tid til endnu et skud sol-salt-vand-surrogat som opfølgning på det aflyste vinterarrangement. Solen skinner, så hvorfor ikke bringe endnu et fabelagtigt billede af 101-kapsejlads; Igen er billedet taget fra tilskuerpladserne.
Denne gang er det DEN33 som ligger på toppen af DEN2. Foran til læ ses DEN300. Det er fra dengang DEN300 havde sejlnummeret skrevet i agterliget. Og lokationen? Det kan vi ikke afsløre, men det er nok et sted mellem Rungsted og Helsingør. God weekend...
Aphrodite 101 DEN2, DEN33 & DEN300 |
torsdag den 28. februar 2013
Plaster
Det er nu lidt ærgerligt med den 101 aften. Her gik man lige og glædede sig til lidt sol, salt og vand -surrogat, og det kan man jo trænge til her om vinteren. I stedet bringer vi de nærmeste par dage nogle ualmindeligt smukke og hidtil ukendte billeder af kapsejlads i Aphrodite 101, - taget fra tilskuerpladserne.
Her er det først DEN45 og DEN329 i close race langs stranden. Man må da håbe, at der var god strømlæ derinde, - og at dybdemåleren virkede. Der ser ikke umiddelbart ud til at være sten, men en enkelt revle eller to kan jo være nok så interessante.
Aphrodite 101 DEN45 & DEN329 |
søndag den 17. februar 2013
onsdag den 16. januar 2013
Abonner på:
Opslag (Atom)