Våren er på vej, foråret ligger på lur, og om lidt springer bådene ud.
Nøiiihj |
Og der er mere godt nyt: Aphrodite 101-klubbens bestyrelse har besluttet at give kontingentfritagelse for året 2023.
Det
betyder, at du i år slipper for at betale de beskedne kr. 300, som
medlemsskabet ellers skulle koste. Og yderligere, at de få, der allerede
pligtopfyldende har indbetalt kontingentet, nu får deres penge tilbage.
Det ordner klubbens kasserer Oskar Malberg (Mail: O underscore malberg at hotmail dot com).
Beslutningen
blev taget på baggrund af klubbens kraftigt reducerede aktivitet det
seneste år. Det var en skuffelse for bestyrelsen, at der var så ringe
medlemsinteresse for deltagelse i klubmesterskabet i august 2022 i Lynæs
og Hundested, at vi måtte aflyse arrangementet, som der ellers var lagt
mange kræfter i. Og derefter kneb det i bestyrelsen med at samle ny
entusiasme til yderligere arrangementer.
Men
nu er vi på banen igen, og med endnu en god nyhed: Vi kan allerede nu
meddele, at klubmesterskabet i år rykker tilbage til Øresund. Det bliver
i uge 33 med den tidligere prøvede model, hvor stævnet lægges ud over
flere dage: Tirsdag den 15. august slutter vi os til KDY’s aftenmatch i
Rungsted, onsdag den 16. august hægter vi os på Nivå Bådelaugs
onsdagssejlads og lørdag den 19. august bliver den store finale med en
distancesejlads i Øresund arrangeret af Rungsted Sejlklub.
Sejladsen lørdag slutter med moleøl og grillpølser - og generalforsamling i 101-klubben.
Vi
prøver også at arrangere en fælles middag, samme aften både for
besætningerne i klassemesterskabet og for øvrige medlemmer af klubben.
Men derom senere.
Vi glæder os til igen at mødes på vandet - og til klubmesterskabet 2023.
PBV: Lars Ranggaard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vælg en profil eller vælg anonym, for at skrive en kommentar. Tast derefter kommentaren, og tryk på send kommentar.