Der er mange ældre klassebåde, hvis regler henviser til ISAFs regler for søgelændere. Denne passus har åbenbart været bredt anvendt i firserne, og vi har den også. Det sjove er, at ISAFs regler er ændret mange gange siden.
6.4 Placering af besætning og udrustning
Trapezer, hængestropper, håndtag og lignende til afbalancering af båden er ikke tilladt.
ISAFs kapsejladsregler er gældende for placering af mandskab i forhold til søgelænder.
----- klip ----- klip ----- klip ----- klip -----
Jeg har spurgt DS, som mener, der henvises til regel 49.2. Her er der så igen en sjov ting, idet den engelske tekst omtaler lifelines i regel 49, medens den danske tekst omtaler sikkerhedsliner. Af sammenhængen er det dog ret indlysende, at der menes søgelænder; DS bekræfter dette.
Dermed skulle det gerne være slået fast, at der ikke må hænges i en 101, torsoen skal være indenfor søgelænderet, og søgelænderet skal være halet tot. De slappe søgelændere, der altså benyttes på nogle både, for at sidde bedre - og dermed hænge bedre - er altså en klar overskridelse af reglerne.